Når man ikke helt ved, hvad man skal gøre med salat…

I marts besluttede jeg mig for at skabe tre store højbede af lærketræ. Det siges at kunne holde i mange år til forskel fra almindelige pallerammer, der er forholdsvis billige både prismæssigt men også at opsætte og fylde med jord.
Hver af de tre højbede i lærketræ vejer 200 kg, så i kan forestille jer, at det var en tung omgang at samle rammerne på hver 50 kg for derefter at fylde dem med 2400 liter jord. Det har dog været det hele værd med et flot resultat, man bliver glad af at se på.

(bagerst til venstre) amaranth, pak choi, sølvbede og hvidkål.
Nu er det blevet juni og resultatet af måneders arbejde er endelig her. Faktisk er der så meget salat, at jeg nu søger kreative ideer at tilberede salat. Har i nogle idéer til, hvordan salaten kan piftes op?
Jeg har mellem salaten også plantet gulerødder, men vi må vente med at se resultatet indtil efteråret.

(Fra bagerst til venstre:) citrontimian, timian, oregano, rosmarin, esdragon og purløg.
Det forreste højbed blev dedikeret til urter, så madlavningen kunne gøres mere smagfuldt og varierende. Her er er plantet basilikum, dild, koriander, purløg, oregano, esdragon, rosmarin, timian og citrontimian. Som storforbruger af persille kan man aldrig have nok, så det midterste område blev persillerækken – ironisk nok vokser det stadig lidt for langsomt til behovet.
Et tip er ikke altid at dyrke krydderurter fra bunden, men derimod at købe dem i supermarkeder for derefter at udplantet dem. Den store busk salvie, som ses forrest, blev købt sidste år og er nu gigantisk i forhold til dens oprindelige størrelse. Skovsyren ved siden af er fx også købt i Meny.

Formålet med det tredje højbed er at få grøntsager til salaten og ellers let tilgængelige ærter, da man på solskinsrige dage ikke gider gå langt for at plukke dem. Ærterne kan ses forrest og forventes snart at komme frem.
Det er måske lidt rodet og dog – planter skal kunne vokse som de vil for det et godt resultat. Italiensk salat og julesalat blev også plantet her. Til min forfærdelse kom der ruccula op mellem det (eww…). Forhåbentlig kan nogen måske lide at spise det friskt.
Agurkerne er endnu ikke blevet så store og ligesom græskar først er begyndt at gro nu. Vores peberrod fra de sidste mange år blev taget fra det forrige højbed og omplantet i det nye højbed, da de altid klarer sig godt og giver et godt udbytte. Derimod har de tendens til at fylde og breder sig en del. Nogle anser peberrod som ukrudt i haven. Hold derfor øje med peberrod i din have.

Det fjerde højbed er et eksempel på en let og billig løsning. Pallerammer fås til de 100 kr i diverse byggemarkeder og tager ingen tid at sætte op. Til forskel har de dog en kortere levetid, og det får vi a med tiden at se. De er desuden billigere at fylde op og kan anbefales til planter, der kræver en tyndere bund.
Da jeg holder meget af te besluttede jeg mig for at plante urter og planter, der kan drikkes som te. Min pebermynte, nana mynte og almindelige mynte, hvilket alle overlevede frosten fra sidste år, blev omplantet i højbedet. Disse blev holdt særskilt fra de andre bed, fordi mynte (og citronmelisse) har en tendens til at sprede sig utrolig meget og er svær at komme af med igen.
Kamille fik pladsen ved siden af. Nu venter jeg spændt på resultatet. Enkelte chilifrø blev også sat i jorden, men desværre trives de ikke så godt med at blive dyrket på friland som i et almindeligt drivhus miljø.

I pallerammen er der også plantet morgenfrue. Jeg har læst, at dette kan drikkes i te og er spændt på at prøve friske blade, når de engang blomstrer. En enkelt solsikke fra sidste år har sneget sig op.
Alt det grønne bag ved myntebladene er blomster såsom lampionenblume, men farverne er endnu ikke kommet frem…

Billedet til sidst er salaten for blot en måned siden, så i kan tro det går stærkt med at spise det nu.
Har i idéer til gode salstopskrifter, så skriv gerne til mig. Jeg søger også gode råd omkring gødning til planterne.
…jeg skal nok sørge for at græsset bliver klippet ned omkring højbedene til næste gang 🙃